FDF Måløv
Bliv FDFer
Kontakt FDF Måløv

Hvad er FDF Måløv?

FDF Måløv er en forsøgskreds

FDF Måløv er startet som en forsøgskreds fordi den traditionelle organisationsform for foreninger synes at passe dårligere og dårligere til nutidens unge. I FDF Måløv prøver vi at gøre op med nogle af de dybt forankrede måder man I FDF mødes med unge på - ved at afprøve nye pædagogiske metoder for samværsformen.

FDF Måløv adskiller sig fra FDFs normale lokalkredse på følgende områder:

 

  • I stedet for at lade de unge indgå i bestemte grupper afhængig af deres alder, lader vi de unge vælge sig ind i patruljer der matcher deres eget ønske - eller at være sammen med bestemte af deres kammerater efter eget ønske.
  • Ledere, der ønsker at være aktive i FDF Måløv, deltager i en ansættelsessamtale og skal vurderes egnede før de får lov til at være med.
  • Vi stiller store krav til vores ledere og kun ledere der er aktive i en patrulje, vil have indflydelse på kredsens beslutninger.
  • Lederne i kredsen holder ledermøde hver måned på kredsens mødedag i forlængelse af mødet.
  • Af denne grund kan der etableres en meget dynamisk og fleksibel styreform hvor hensynet til den enkelte patrulje og den enkelte unge kan optimeres.

 

Patruljekonceptet

Patruljerne er små interessefællesskaber på 4-10 unge og 1-2 ledere. Vi mener at det er vigtigt at man kan indgå i et mindre fællesskab hvor ledere og unge har mulighed for at lære hinanden ordentligt at kende og hvor den pædagogiske form tager hensyn til alle patruljens medlemmer i størst muligt omfang.

Mødedag og -sted

Medlemmer i FDF Måløv mødes minimum hver onsdag aften i eller omkring Sognegården ved Måløv Kirke. Mødetidspunktet er afhængigt af patruljen man er med i.

Der kan være patruljer som flytter mødestedet ud af Sognegården og ind i andre lokaler, udendørs, eller forskellige steder fra gang til gang - dette vil fremgå af patruljekataloget og patruljens program.

Der kan også forekomme patruljer som vælger at mødes flere gange om ugen.

 

Alderskriterier

For at være medlem af FDF Måløv skal man være fyldt 9 år og man kan højest være 18 år.

Hvis man er under 9 år kan man blive skrevet op, hvis man ønsker løbende information om FDF Måløv.

 

Kontingent

I FDF Måløv betaler børn, unge og ledere samme kontingent. Kontingentet er for tiden 720,- kr. om året - og betales kvartalsvis.

Hvis der er flere medlemmer fra samme husstand, betaler den første fuldt kontingent - de efterfølgende betaler halvt kontingent.

Hvis man ønsker at støtte kredsen økonomisk uden at være aktivt medlem kan man blive støttemedlem. Støttemedlemmer betaler halvt kontingent.

Udover kontingentet må medlemmer påregne selv at betale for en forbundsskjorte (omkring 350,- kr.), samt de weekend- og sommerlejre som patruljen tager på.

Hvis familier er økonomisk trængt og har svært ved at betale kontingentet kan man henvende sig til kredslederen eller bestyrelsen, der har forskellige muligheder for at nedbringe kontingentet eller skaffe økonomisk bidrag via fondsmidler.

 

Butikken

FDFs butikssamarbejde hedder 55°NORD. Du kan handle i butikken over nettet eller via FDF Måløv. Her kan du købe alle mulige slags FDF-udstyr. Se mere her

Den nemmeste måde at få varer fra 55°NORD er at bestille dem igennem FDF Måløv. Send en mail til  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og skriv hvad du vil købe - så skaffer vi det hjem til dig hurtigst muligt.

De mest almindelige varer har vi et lille lager af i Sognegården så du kan få varerne med det samme.

Kig ind om onsdagen og spørg efter Kredsbutikken.

Her kan du se priserne på de mest solgte varer i Kredsbutikken.

Forbundsskjorte str. 12-16 år - 325,- kr.

Forbundsskjorte str. S-XL - 395,- kr.

March & Lejr m/spiralryg - 59,- kr.

 

Forbundsskjorte

I FDF er den officielle uniform den himmelblå forbundsskjorte. Lederne bærer altid skjorten til patruljemøderne og på lejre og patruljens medlemmer opfordres naturligvis til at gøre det samme.

Ved køb af en forbundsskjorte udleveres et rødt mærke med kredsbetegnelsen MÅLØV.

Dette skal sys på forbundsskjorten en cm. over højre brystlomme så mærkets bredde flugter med lommen.

Øvrige mærker der erhverves i FDF sys på "mærketavlen" på højre overarm eller i særlige tilfælde andre steder på skjorten efter lederens anvisninger.