|
||||
|
MedlemmerMedlemmerMan kan være medlem af FDF Måløv enten på et fuldt medlemskab eller på et støttemedlemskab. Støttemedlemmer betaler halvt kontingent men er ikke aktive i kredsen. I det daglige drives kredsen af patruljelederne og kredslederen der mødes med de unge ugentligt og er ansvarlige for det egentlige arbejde der bliver lavet med de unge. Derudover har kredsen en bestyrelse som dels er valgt af og blandt forældrene og dels af og blandt lederne. Bestyrelsen mødes minimum to gange årligt og er ansvarlig for kredsens økonomiske og juridiske forhold. Det er også bestyrelsen der behandler personlige sager.
Vil du være medlem?Hvis du vil være medlem af FDF Måløv er det nemmest at besøge os en onsdag i Sognegården efter 18:30. Du kan eventuelt prøve at deltage i en af patruljernes møder for at få en smag på hvad det vil sige at gå til FDF. Du kan også ringe til kredsleder Sune Lohse på telefon 40 878 878 eller sende en e-mail hvis du gerne vil høre mere om det at gå til FDF. Hvis du har spørgsmål til en bestemt patrulje er du også velkommen til at ringe direkte til patruljens ledere. Når du beslutter dig for at melde dig ind i kredsen skal du udfylde en indmeldelsesblanket og aflevere til en leder i kredsen.
LedereLederrådet i FDF Måløv udgøres af alle de ledere der er aktive i patruljer samt kredslederen. Alle ledere er frivillige og betaler fuldt kontingent ligesom patruljernes øvrige medlemmer. Som leder i en patrulje holder man minimum møde hver onsdag med patruljen og den første onsdag i hver måned mellem 20.30-22.30 samles alle ledere til ledermøde. Selvom ledermøderne plejer at være hyggelige og uformelle kender alle lederne mødernes forretningsorden der tydeligt definerer og sikrer kredsens demokrati på lederniveau. Hvis du har input til ting du mener at lederne bør drøfte på et ledermøde kan du kontakte kredslederen. Hvis du vil vide mere om en bestemt leder kan du finde vedkommende på listen nedenfor:
Ønsker du at bliver leder?Én af de ting der er specielt ved FDF Måløv i forhold til andre kredse i FDF er, at alle og enhver ikke bare kan blive leder i kredsen. Normalt vil man i en FDF kreds altid tage imod nye ledere med åbne arme, men i FDF Måløv tror vi at dette i mange tilfælde er skyld i splid i lederflokken, for dårlige ledere og nogen gange i en usund kredskultur. Derfor er det en del af FDF Måløvs forsøgskoncept, at det at blive leder i kredsen ikke bare er noget man gør.
Sådan bliver du leder i FDF MåløvFørst skal du læse krav til ledere i FDF Måløv som du finder her. Vi synes selv det er nogle ganske rimelige krav vi stiller og det handler mere om lederens engagement og holdning end om ting du skal kunne. Det er altså ikke nødvendigt at kunne specielle ting for at blive leder. Hvis du efter at have læst kravene mener at det lige er nogen krav for dig og at du gerne vil være med, skal du sende en ansøgning til os hvor du redegør for, hvorfor du gerne vil være leder i kredsen, om du har nogen erfaring i FDF i forvejen, hvilken type patrulje du godt kunne tænke dig at være med i og noget om dig selv. Du vil dernæst blive inviteret til et samtale med kredslederen og lederrepræsentanten. Denne tager typisk et par timer og har til formål at afklare gensidige forventninger samt at du kan blive set an samtidig med at du ser kredsen an. Vi lægger meget stor vægt på at lederen skal svinge godt med kredsens øvrige ledere. Hvis du efter samtalen stadig synes det kunne være spændende at blive leder, vil kredslederen og lederrepræsentanten indstille dig til lederrådet med en anbefaling. I sidste ende er det kredslederen og lederrådet der vurderer behovet for nye ledere holdt op mod det vi ved om dig og du vil derefter få at vide om vi kan bruge din hjælp - som vi naturligvis tager imod med kyshånd.
BestyrelsenKredsens øverste myndighed er bestyrelsen. FDF Måløv er, ligesom alle andre kredse, en selvstændig forening og er derfor ikke underlagt en overordnet FDF-myndighed. Sammenhængen til landsforbundet består i, at den enkelte kreds skriver en overenskomst med FDFs hovedbestyrelse, der forpligter kredsen til at agere efter bestemte regler og retningslinier. FDF hovedbestyrelse består af 12 frivillige FDFere der er valgt på FDFs landsmøde hvert andet år. Bestyrelsen i FDF Måløv har som minimum én repræsentant valgt blandt kredsens 15-18 årige medlemmer, én repræsentant valgt blandt kredsens ledere, to repræsentanter valgt blandt forældre til umyndige medlemmer i kredsen, én repræsentant valgt af menighedsrådet og én kredsleder der er indstillet af lederrådet og valgt af bestyrelsen. Derudover kan generalforsamlingen, der holdes hvert år i foråret, vælge op til fire fællesrepræsentanter valgt blandt kredsens ledere og forældre til umyndige personer. Bestyrelsen, der ledes af formanden, mødes minimum to gange årligt. Bestyrelsen er overordnet ansvarlig for alle kredsens aktiviteter og tager sig normalt direkte af økonomi, juridiske spørgsmål og personlige sager. Driften af kredsens arbejde med unge samt styring af kredsens ledere varetages i praksis af kredslederen som bestyrelsen har valgt. Specifikke regler for hvordan bestyrelsen er valgt og konstitueret, hvordan generalforsamlingen virker og hvad bestyrelsens ansvar er, findes i Forretningsorden for bestyrelsen. Den kan du finde her. Hvis du har input til ting du mener bestyrelsen bør drøfte på et bestyrelsesmøde kan du kontakte formanden som for tiden er Iben Goffmann. Hvis du vil vide mere om et bestemt bestyrelsesmedlem, hvilken periode de er valgt for og hvad deres hverv er, kan du finde vedkommende på listen nedenfor og klikke for nærmere oplysninger.
FormandIben Goffmann Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Mobil: 28 78 10 63
KredslederSune Lohse Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Mobil: 40 878 878
KassererFinn Olesen Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Mobil: 51 56 99 22
LederrepræsentantChristine "Sok" Schaff Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Mobil: 22 25 67 46
SeniorrepræsentantP.t. ingen
FællesrepræsentantMarianne Damgaard Olsen Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Mobil: 28 92 46 48
ForældrerepræsentanterLinda Fraenkel Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Mobil: 29 26 27 44
Annette Edske Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Mobil: 60 85 70 08
Claus "Tante Bøf" Wiberg Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Mobil: 22 15 48 35
MenighedsrepræsentantLisbeth Hannibal (Sognepræst) Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Mobil: 29 26 27 44
Intern revisorJohn Thinggaard Andersen Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Mobil: 23 24 13 09
|
|
||